Altid i uge 32 fra mandag kl 14.00 til fredag kl. 12.00
Vi laver HesteHøjskole for alle i alle aldre.
Vores HesteHøjskole, kunne selvfølgelig også kaldes en ridelejr. Men Højskole byder mere på dannelse og læring på den folkelige måde, fremfor lejrlivet for unge ryttere. Vi bor og spiser også på Højskolemaner. Sammenlagt synes vi vi rammer både den voksne, de unge og børn som målgrupper.
Vi beskæftiger os med ridningen i gangarterne, ryttersædet, og især også med træning og arbejde fra jorden, hvor kropssprog er en væsentlig del.
Derudover tilrettelægger vi aktiviteter efter dine egne behov og lyster. Fx hvis du har din egen hest med og gerne vil træne noget bestemt, eller ønsker at forstå din hest og jeres mønstre bedre. – Gangarts-forståelse med dertilhørende øvelser er selvfølgelig en naturlig del af det at interessere sig for den Islandske hest.
Du kan få korrigeret dit sæde i sadlen og får indsigt i dine kropslige udfordringer der kunne være. Vi laver øvelser der styrker din mentale tilgang og din fysik. Og den læring får du lov til at tage med ud i vores storslåede og smukke rideterræn. Om muligt lægger vi en dagstur ind i programmet.
Tilgangen til hesten har mange niveauer og så langt tilbage som mennesker har holdt heste, har der været forskellige metoder. Vi bruger dele af flere kendte systemer, men mest handler det om at forfine sin egen adfærd i kontakt med hesten og tilpasse den hestens eget temperament, kropssprog og formåen.
Mennesker har arbejdet med heste i mange tusind år. Og når vi synes vi har det i blodet, er der ikke langt til at hjerne og hjerte husker …
Heste Højskolen henvender sig til alle der bare skal have fuld skrue på hesteriet. Fra 5 år og til ?
Mandag kl 14.00 til fredag kl 12.00 Pris 6000 kr. 3 måltider pr. dag. Linnedpakke er inkluderet.